|
Pressemeddelelse – Marts 2003
Edda and Art
Myter
og legender fra vikingetiden, en bog skrevet i 1220 af Snorri
Sturluson.
Bogen er en dialog mellem de gamle nordiske myter og mange
af Europas største kunstnere, som i århundreder
har ladet sig inspirere af Edda. Disse kunstværker
er for første gang samlet eet sted og udgivelsen
derfor på mange måder en kulturel nyskabelse.
Bogens 360 sider er smukt illustrerede med over 130 kunstværker.
Edda er skrevet omkring år 1220 i
Reykholt Island, af Snorri Sturluson. Den er een af de mest
betydningsfulde bøger, som er skrevet i Norden og
er blevet kaldt den nordiske kulturs fødselsattest.
Myter og legender om Nordens guder, som vi tager som en
selvfølge i dag, findes kun i denne bog. Snorris
vittige fortællinger, der siden er fortalt om og om
igen, har været inspirationskilde for mange.
Edda handler om Aserne, de nordiske guder.
Om kampen mellem det gode og det onde, om Verdens undergang
hvor Verden senere bliver genfødt. Edda er de nordiske
landes fælles kulturarv. Her finder vi fortællinger
om tilblivelsen af Sjælland og danske konger, som
Hrolf Kraki og hans kæmper, samt Kong Frode og Grottekværnen,
der malede guld. Her finder vi også legenden om Sigurd
og dragen, om Fenrisulven der spiste solen, og om Sif’s
gyldne hår. Thor’s utrolige kræfter, om
nornerne, der spinder menneskenes livstråd, og meget
mere. Alt er dette kortfattet, smukt fortalt og utrolig
underholdende.
Edda har haft stor betydning for europæisk
kultur og har igennem århundreder været inspirationskilde
for tegnere, malere, forfattere og komponister. Blandt andet:
Tolkien, Wagner, Valhallategneserierne og Oehlenschlager
gudesange for at nævne nogle ganske få.
De bedste af de mange billedkunstnere, som
igennem århundreder har ladet sig inspirere af Edda
er tilstede i denne udgave. Bogen er smukt illustreret med
omkring 130 kunstværker af kunstnere fra Danmark,
Færøerne, England, Tyskland, Island, Italien,
Norge, Sverige og Schweiz. Det ældste billede er fra
1700-tallet, andre er af nulevende kunstnere. Forsiden viser
”Midgard”, et maleri af den tyske kunstner Anselm
Kiefer, en af vor samtids største.
Kunstnere
i Edda and Art
De
kunstnere, der har værker i Edda, kommer fra tolv
europæiske lande. Blandt dem er nogle af Europas mest
kendte kunstnere; Nicolai Abraham Abildgaard, Peter Nicolai
Arbo, Ásgrím Jónsson, John Bauer, Aubrey
Beardsley, Max Beckmann, Ernst Billgren, Hakon Bjærke,
Peter Brandes, Jóhann Briem, Christoffer Wilhelm
Eckersberg, James Ensor, Max Ernst, Mariano Fortuny, Lorenz
Frølich, Johann Heinrich Fussli, Constantin Hansen,
William Heinesen, Hans Heyerdahl, Karl Isaksson, Jens Adolf
Jerichau, Asger Jorn, Ernst Josephson,Wassily Kandinsky,
Anselm Kiefer, Paul Klee, Carl Larson, J.L.Lund, August
Malmström, Richard Mortensen, Gerhard Munthe, Kai Nielsen,
Bjørn Nørgaard, Arthur Rackham, Odilon Redon,
Axel Revold, Nicolai Roerich, Agnes Slott-Møller,
Arnt Uhre, Dagfinn Werenskiold, Mårten Eskil Winge,
Anders Zorn...
Edda er smukt indbundet (str. 28x22 cm) og findes på
engelsk i oversættelse af professor J.L. Young.
Pris: 638 dkr. ( eks. moms)
|