Pressemeddelelse På Sankt Hans Aften udgiver Gudrun Forlag ApS bogen om Kærlighedsmagi En bog om gammel magi og trolddom Troen på magi og trolddom er sikkert lige så gammel som al anden tro. Mange ligger søvnløse om natten, stærkt optaget af, hvordan de kan gøre indtryk på det andet køn. Når andre kneb svigter, fristes nogle til at anvende magi. Nogle bruger trylletegn, andre brygger eliksirer af urter eller anvender remser og besværgelser. "Gid det må brænde af smerte i dit sind og dine knogler og dobbelt så meget i dit kød, og gid du hverken må finde rist eller ro, hverken dag eller nat, og gid alle må hade dig, og gid du må rammes af alverdens ulykker, hvis ikke du elsker mig af hele din sjæl og hele dit hjerte, sådan som jeg ønsker det. In nomine patris et filii et spiritus sancti." Udover et udvalg af kærlighedsmagi fra forskellige dele af Europa, indeholder bogen beretninger til skræk og advarsel. Hvor magien gik gruelig galt, alt fra Ludvig den fjortendes elskerinde, Marquise de Montespan, som gik i ledtog med Djævelens dæmoner i håb om at bevare kongens gunst, til en skoleinspektør i Edinburgh, som kom til at vække varme følelser hos en kvie. De magiske tegn ledsages af en brugervejledning, men som udgiveren skriver: Vi garanterer ikke, at magien virker, men vi garanterer heller ikke, at den ikke virker. Kærlighedsmagi er udarbejdet af antropologer, som stod bag en udstilling om folketro og magi på det prisbelønnede trolddomscenter Strandir i det nordvestlige Island. Redigeret af Rakel Pálsdóttir og Jón Jónsson Nærmere oplysninger: Erla Sigurdardottir, erla@inet.uni2.dk, tlf.: 2993 5757. © Gudrun aps 2005 ISBN 87-7976-093-7 113 sider Pris 99 DKK Udkommer Sankt Hans Aften den 24. juni kl. 00.01. •Gudrun Publishing International: http://www.gudrunpublishing.com/ Artikler om Strandir på engelsk: • Jon Yogerst, The Union Tribune: http://www.signonsandiego.com/travel/031109iceland.html • Gemma Tarlach: http://www.jsonline.com/dd/destnat/oct03/177735.asp